Kære familie og venner.
Velkommen til vores hjemmeside, hvor du kan finde al information om vores bryllupsdage ♥️
Vi har lyst til at fejre kærligheden til hinanden, til jer og til livet! Derfor inviterer vi jer til et bryllup, der varer i flere dage - ligesom i gamle dage 😃 Vi har lyst til at have tid med vores gæster, hvor vi kan nyde sommer, sol og strand, og både flade ud samt feste sammen. Vi ønsker os en festivalagtig stemning, hvor der både er musik, sang, leg, dans og afslapning i skyggen med en kold is/drink (ja, vi satser på ægte sommer 😉).
Torsdag og fredag er familiedage, hvor vi håber, I har lyst til at hjælpe os med at skabe nogle hyggelige dage - både i forhold til indhold samt det praktiske.
Lørdag er todelt med en ceremoni for alle om eftermiddagen samt efterfølgende fest om aftenen. Festen er for de voksne og kommer til at blive afholdt i et telt udendørs. Der er mulighed for at ældre børn kan hænge ud i kolonien, se film og spille spil.
For at planlægge vores bryllupsdage bedst muligt, vil vi bede dig/jer om at besvare denne tilmeldingsblanket inden d. 1. maj 2025. Når vi nærmer os juni bliver denne side opdateret med flere informationer, så stay tuned!